Udforskning, forståelse og håndtering af symptomer på hyperventilation
Har du nogensinde hørt om hyperventilation? Højst sandsynligt! Et akut hyperventilationsanfald kan være meget skræmmende.
Tilbage til det grundlæggende
Har du nogensinde hørt om hyperventilation? Højst sandsynligt! Et akut hyperventilationsanfald kan være meget skræmmende. Det er kendetegnet ved hurtig, overfladisk og hørbar vejrtrækning; nasal vejrtrækning er ofte ikke at finde nogen steder. De, der oplever det, kan opleve symptomer som svimmelhed, åndenød, hjertebanken, svedtendens, trykken for brystet, snurren i hænderne eller endda besvimelsesfornemmelser. Det er bestemt ikke nogen dans på roser! Men har du nogensinde undret dig over, hvordan det sker? Lad os udforske det i denne blog!
Hyper (over) ventilation (vejrtrækning)
Hyperventilation betyder bogstaveligt talt 'overånding'. Under et hyperventilationsanfald uddriver kroppen for meget kuldioxid (CO2) gennem for hurtig vejrtrækning, hvilket ændrer blodets surhedsgrad. Normalt har blodet en pH-værdi på mellem 7,35 og 7,45. Mindre CO2 betyder mindre surt blod. Man kan sammenligne det med, at blodet får "feber" under hyperventilation, hvilket forklarer de symptomer, man oplever under et anfald. Derudover får et lavere CO2-niveau blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket mindsker tilførslen af ilt til væv og organer, hvilket resulterer i en følelse af åndenød.
Sådan stopper du med at hyperventilere
Et hyperventilationsanfald kan afhjælpes ved at trække vejret mindre på trods af følelsen af åndenød. Det kan virke paradoksalt, men prøv følgende øvelse: træk vejret ind, pust ud, og hold vejret i to tællinger. Gentag dette flere gange, indtil det føles behageligt. Forlæng gradvist vejrtrækningen til maksimalt ti tællinger. Gå derefter trin for trin tilbage til to tællinger. Øv denne teknik på forhånd, og brug den under et angreb. Men denne øvelse er ikke kun effektiv ved hyperventilation! Under et isbad kan denne øvelse f.eks. også hjælpe med at berolige kroppen. Langsom vejrtrækning fremkalder en tilstand af afslapning ved at aktivere det parasympatiske nervesystem (hvile- og fordøjelsestilstand).
Flyt din røv!
Oplever du hyperventilation, men er ikke vild med øvelsen ovenfor? Så bevæg dig! Gå en rask tur, hop, løb op og ned ad trapper, lav squats, eller spænd musklerne ved at presse hænderne hårdt sammen. Fysisk aktivitet får din krop til at producere mere CO2, hvilket hjælper med at genskabe balancen mellem ilt- og kuldioxidniveauet. Finder du stadig ikke lindring? Nogle gange kan det også hjælpe at søge distraktion: Tag en slurk vand, gå udenfor, læs højt eller læg et Sudoku-puslespil. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig!
Kronisk hyperventilation
Mange mennesker kender til begrebet akut hyperventilation, som ofte opstår på grund af angst eller stress. Men der findes også en tilstand, der kaldes kronisk hyperventilation. Dette problem bliver ofte ikke løst, simpelthen fordi det ikke altid bliver diagnosticeret. Symptomerne genkendes ofte, men tilskrives ikke vejrtrækningsmønstre. Ved kronisk hyperventilation trækker man konsekvent vejret for hurtigt, for dybt og for meget. Som følge heraf opstår der en ubalance mellem ilt og kuldioxid. Udbruddet af symptomer varierer afhængigt af, hvordan kroppen reagerer på faldet i kuldioxid. De, der oplever kronisk hyperventilation, har en øget risiko for at opleve akutte hyperventilationsanfald.
Opdag din vejrtrækningsfrekvens
Hvor ofte trækker du vejret i løbet af et minut? Typisk ligger gennemsnitsfrekvensen i et normalt vejrtrækningsmønster på omkring 12 til 15 vejrtrækninger i minuttet. Dette er dog kun en retningslinje, så der er ingen grund til at bekymre sig, hvis din hastighed ligger lidt over eller under. Lad os måle sammen! Sæt dig oprejst, og følg din normale vejrtrækning. Sæt en timer til et minut. I løbet af denne tid skal du tælle dine vejrtrækninger. Bemærk, at én indånding plus én udånding tæller som ét åndedrag. For at være konsekvent kan du gentage denne måling i en uge på forskellige tidspunkter af dagen: morgen, eftermiddag og aften. Beregn derefter gennemsnittet for ugen. Det vil give dig din respirationsfrekvens.
Er du interesseret i at lære mere? Hold øje med mine kommende blogs, hvor jeg vil dykke dybere ned i vejrtrækningens fascinerende verden!
Nyd kulden,
Iris de Kock
Logopæd, åndedræts- og stemmetræner
Følg mig på: @iris.dekock
